Der er nu omkring 1000 domæner i databasen, så jeg er blevet nødt til at rette i hvordan navigationen fungerer på ToDoLo.
Før var der en liste med alle domænerne på forsiden, hvilket var fint nok da der kun var 100 domæner i databasen.
Nu har jeg istedet sorteret domænerne efter deres første bogstav. Hvis du fx. vil finde google.dk, så skal du nu først klikke på G på forsiden og derefter finde google.dk i listen over domæner der starter med G.
Husk at der kan være flere sider med domæner der starter med et bestemt bogstav. Du kan bladre gennem siderne ved at klikke på tallene i bunden af listerne.
